Magasin under Besættelsen

Udstillingen blev vist på Magasin du Nord Museum 6.2.2020-15.11-2020
Hør også vores podcast om Magasin under Besættelsen. Find den her.

Mørke tider

I årene 1940-1945 var Danmark besat af Tyskland. Besættelsesårene betød store ændringer for Danmark generelt, men også for Magasin. Stormagasinet måtte tilpasse sig de nye tider, hvor varemangel, luftalarmer, regler om mørklægning og lukkede grænser blev en del af hverdagen. Nogle varer kunne man ikke længere skaffe, andre var rationerede. Der kom også efterspørgsel efter en hel ny type varer, så som mørklægningsgardiner, luftværnslamper og beredskabsæsker. Samtidig blev der udsendt nye forordninger, der betød, at alt lige fra måden, man lavede vinduesudstillinger på, til måden, hvorpå man solgte og indpakkede varer, skulle ændres.

Magasin markerede sig på flere måder under Besættelsen, og stormagasinet blev omdrejningspunkt for organisering af forskelligt illegalt arbejde.

Udstillingen ‘Magasin under Besættelsen’ fortæller historien om Magasin i de skelsættende besættelsesår, hvor man forsøgte at holde fast i mange traditioner, men også blev nødt til at tilpasse sig de ændrende forhold.

Moden under Besættelsen

Moden i 1940’erne var påvirket af krigen. Kjoler og dragter var inspireret af soldaternes uniformer, og tøjet blev mere tætsiddende og kantet. Det blev moderne med stofbetrukne knapper og brede skuldre med skulderpuder. Kvindernes hverdagsdragter var typisk knælange, ensfarvede kjoler, og skørterne var glatte med enkelte læg eller plisseringer. Sko og hatte blev vigtigt tilbehør, og somrenes damesko var ofte med åben tå for at skåne strømpernes mest udsatte punkt.

Magasin reparerer

I efteråret 1942 lancerede Magasin en stor kampagne ved navn ’Magasin reparerer’. I en tid med rationering og varemangel tilpassede Magasin sig, og stormagasinet fandt en ny måde at gøre sig relevant for sine kunder på. Gennem annoncer fortalte Magasin om alt det, de kunne reparere, og der blev oprettet en reparations-central, der hver dag svarede på hundredvis af henvendelser, og henviste til de forskellige reparations-afdelinger. Magasin kunne hjælpe med langt de fleste forespørgsler, men måtte dog afvise en herre, der henvendte sig og ville have repareret et knust hjerte.

Gerda Helms var aktiv under modstandskampen. Hun var ansat i Magasin du Nord, men måtte i slutningen af krigen ‘gå under jorden’.

Slut med dobbeltindpakning
I 1944 udsendte Handelsministeriet en bekendtgørelse om papirrationering. Papir, pap og karton måtte ikke anvendes til indpakning af varer, der i forvejen var indpakkede. Dette gjaldt eksempelvis dåser, æsker, flasker og tuber. Manglen på papir og pap gjorde også, at Magasin fandt det nødvendigt at bede kunderne om at aflevere papæsker tilbage efter brug, så de kunne genbruges.

Statens emballageudvalg henstillede til, at alle husmødre tog et indkøbsnet med på indkøb. Magasin annoncerede straks med et moderne indkøbsnet, der ifølge annoncerne både var rummeligt og praktisk til indkøbsturen.

Magasin rådede under Besættelsen over 26 varebiler, men kun otte var i drift. To havde tilladelse til at køre med el-motor og seks havde tilladelse til at køre med generator. Mangel på både kul og benzin betød, at flere af bilerne kørte ved hjælp af alternativt brændsel så som grankogler. I 1944 tager man også hestevogne i brug.
De af Magasins varebiler, der ikke var i drift, blev udlånt og brugt til ambulancekørsel. .

Magasin-grupperne
Under Besættelsen tog mange af Magasins ansatte del i modstandskampen. Det skete i flere forskellige grupperinger, og uden kollegaerne nødvendigvis vidste, hvad der foregik. Flere medlemmer af Magasin-grupperne samledes regelmæssigt til skydeøvelser, der blev afholdt under dække at være personaleforeningsmøder. Nogen grupper sørgede for bespisning af modstandsfolk i maj 1945, mens andre under Besættelsen var involveret i at hjælpe jøder og illegale til Sverige.
Det var ikke ufarligt, og flere blev anholdt af tyskerne, mens andre måtte ”gå under jorden”.

Illegale blade
Den danske presse var under Besættelsen underlagt censur. Det betød, at medierne ikke måtte være kritiske overfor Tyskland eller nævne de militære forhold i landet. Da man var nødsaget til at følge disse påbud, opstod der hurtigt en illegal presse, der trodsede den tyske censur. Illegale blade var et vigtigt redskab for modstandsbevægelsen, da det var her man kunne oplyse og påvirke befolkningen.

Den illegale presse havde udover trykkeri også brug for hjælp til distribution af blade. Magasin havde et stort distributionsnet, og det benyttede man sig af flere gange. Omkring 20.000-30.000 illegale blade blev udsendt fra Magasin.

Magasins nationalhelt
Viggo Villadsen var personalechef i Magasin du Nord, da tyskerne besatte Danmark. Villadsen, der også gik under dæknavnet ’Ingeniør Sander’, blev en af de ledende figurer i modstandsbevægelsen. Samtidig med, at han organiserede illegalt arbejde, blandt andet som formand for modstandsbevægelsens København-ledelse, passede han fortsat sin stilling i Magasin, hvor han i 1944 blev forfremmet til prokurist.

I løbet af krigens sidste år blev det for farligt for Villadsen at forblive i sin stilling hos Magasin, og han måtte ”gå under jorden”. Dette gav ham også mere tid til arbejdet for modstandsbevægelsen. I 1944 blev Villadsen administrativ leder af modstandsgruppen Holger Danske og medlem af arrestationsudvalget.

Villadsens indsats bliver anset som meget betydelig for modstandskampen, og da han efter Befrielsen returnerede til Magasin, blev han modtaget som en helt.

Fru Helms
En anden Magasin-ansat, der spillede en væsentlig rolle i modstandskampen, var fru Gerda Helms. Fru Helms var ansat som sekretær i Magasin. Når medlemmer af Frihedsrådet skulle samles til illegale møder, ringede de under dæknavn til Magasin og bad om at få oplyst deres saldo eller et bestemt gironummer. Fru Helms gav dem derefter nogle tal som svar. Svaret var en hemmelig kode, der ved opslag i telefonbogen gav dem adressen på næste møde. Fru Helms havde også til opgave at finde passende steder for Frihedsrådets ugentlige møder. Da man måtte være forsigtig, skulle der findes et nyt sted hver gang.

Schalburgtage
Schalburgtage var det folkelige navn for de angreb tyskerne udførte som hævn for de danske modstandsaktioner. Angrebene var rettet mod den danske modstandsbevægelse, men også det danske samfund generelt. Magasin var populært hos danskerne, og derfor var forretningerne også et oplagt mål for de tyske hævnaktioner.

Magasin blev ramt af flere Schalburgtage-angreb. Forretningerne i Aarhus og i København blev ramt, men også filialen i Vejle blev udsat for et angreb.

Tegning af kæmpehøjen man havde planer om at bruge som skjulested..

Kæmpehøjen
En af Magasins dekoratører, der var aktiv modstandsmand, skjulte i slutningen af Besættelsen illegale våben forskellige steder i forretningen. I forbindelse med julen 1944 blev der opstillet en mekanisk kæmpehøj fyldt med dansende nisser. Oppe i en af de øverste sten var der en lille lem, der kunne åbnes, så hulrummet kunne anvendes som skjulested til våben.

Politiken forside 5. maj 1945.

Befrielsen

Om aftenen den 4. maj 1945 lød befrielsesbudskabet i radioen. Tyskland havde kapituleret.
Da Magasins ansatte mødte ind om morgenen den 5. maj, kom de ind til en befrielsespyntet hovedhal.
Personalekontoret uddelte fredsemblemer til alle ansatte. Emblemet bestod af det danske rigsvåben med en Dannebrogssløjfe. Der blev holdt et morgenmøde, hvor Magasins direktører Schibler og Bøgelund-Jensen talte. Derefter sang personalet første vers af sangene ’Kong Christian’ og ’Der er et yndigt land’, hvorefter de ansatte fik fri resten af dagen.

Efter Befrielsen kunne Magasin byde flere ansatte velkommen hjem; nemlig dem der, under Besættelsen havde været ”under jorden” eller fængslet af tyskerne.

Udstillingen “Magasin under Besættelsen” blev vist fra den 6. februar 2020 til den 15. november 2020.

Se alle online udstillinger her.