Tag på gådejagt med Magasin du Nord Museum!
Børn og barnlige sjæle kan prøve vores gådejagt, hvor det gælder om at finde svar på en række spørgsmål om Magasin. Svarene findes på museet og på Magasins facade.
Gådejagten fører deltagerne fra museet til Magasin-bygningen. Når man leder efter svarene vil man få øje på detaljer, man sandsynligvis ikke har lagt mærke til før.
Gådejagten udleveres når I ankommer til museet. Både entré og gådejagt er gratis.
Aktiviteten egner sig til familier med børn over 5 år.
Varighed 15-20 minutter.
God fornøjelse!