H.C. Andersens kammer

Vidste du, at H.C. Andersen har boet i Magasin?
I årene 1827-1828 boede den 22-årige digter i et lille kammer på Vingårdstræde på 3. sal. Skønt opholdet i kvistkammeret ikke strakte sig over lang tid, havde opholdet her en meget stor betydning for den unge Andersen.

Kvistkammeret
H.C. Andersen har boet flere forskellige steder på Kongens Nytorv i København, et af de steder er Vingårdstræde 6, tidligere nr. 131. Her boede han i et lille kvistværelse på tredje sal, som i dag kan besøges i Magasin. Kvistkammeret, som betragtes som det mest urørte af digterens mange boliger, er det eneste i København, som man kan besøge og som stadig ser ud, som det gjorde for næsten 200 år siden.

H.C. Andersen foretrak at bo tæt på Det Kongelige Teater som han frekventerede ugentligt. Digteren har boet 12 steder i Kongens Nytorv området, som det kan ses på kortet her.

Fra Helsingør til København
I 1827 får H.C. Andersen overbevist sin velgører Jonas Collin, om at han må flytte fra Helsingør til København. Han leder efter en ny bolig, og i Adresseavisen fra den 10. april 1827 så han en annonce for et ledigt værelse til leje i Vingårdsstræde: “Et lille, møbleret værelse med pulterkammer, velegnet til en studerende, er til leje fra den 19. april på Vingårdsstræde 131, 3. sal.” Den 22-årige H.C. Andersen reagerede på annoncen, og kunne ugen efter flytte ind i kvistværelset. Huslejen var 4 rigsdaler om måneden, og kammeret lå tæt på Det Kongelige Teater, hvor H.C. Andersen var en flittig gæst. Han nåede at bo på værelset i ét år og nogle måneder, inden Peter Spendrup, ejeren af bygningen, døde, og H.C. Andersen måtte fraflytte kammeret.

Annoncen for kvistkammeret på Vingårdstræde.

Værker fra kammeret
Selvom H.C. Andersen kun nåede at bo på Vingårdsstræde 131 (senere nr. 6) i lidt over et år, fik det lille kammer stor betydning for ham. Mens han boede i kammeret, skrev han ikke mindre end ni værker. Herunder Kjærlighed paa Nicolaj Taarn og Fodreise. Desuden fik kammeret og den nye boligsituation i København så stor betydning for ham, at han omtalte det i sine værker op til flere gange. Blandt andet i ‘Nissen hos Spækhøkeren’, ‘Billedbog uden billeder’ og i “Levnedsbog fra 1805-1831”:

Fra kammeret var der udsigt over Holmensgade, Slagterboderne og Nikolaj Tårn.

”Det var smukt malet, men ikke større end at 3 a fire Mennesker nogenledes kunne være der.— Væggene vare under Taget skraae, og Vinduet her gik ud, som andre Tagvinduer, men med en hvid Udsigt; jeg saae over Husene til Holmensgade og Slagterboderne, og lige midt for laae Nicolai Taarn, som jeg kunne see lige nede fra Grunden af. – Om Sommeraftenerne gik Solen her saa deilig ned, Skyerne stod mig som Bjerge, og jeg sank tidt her hen i deilige Drømme, mens Liremanden spillede neden for.—Jeg havde et lille Skab i Væggfen, dette forsynede jeg nu med Brød, Smør og Pølse, havde saaledes min Frokost og Aftensmad selv…“

I Kun en spillemand fra 1837 beskriver H.C. Andersen også rummet: „Saaledes var Christian placeret i Kjøbenhavn … i en lille Qvist ud til Gaarden hos [en] Enke … Udsigten strakte sig over Skorstene og Tage til det høie Kirketaarn, hvor Vægteren spadserede. Havde de rigere Folk, som boede under ham paa Sal og i Stue, hele den muntre Gade for sig, da havde han den store Himmelstrækning, hvor Stjernerne tændtes i den klare Aften. Hvad hans Værelse angaaer, da var dette … mindre … det dannede egentlig med Loftet en Trekant, thi fra Døren, man kom ind af, gik Taget skraat ned med et eneste fremspringende Vindue; Sengen var et Slags Alkove, i Taget lige over den sad en Glasrude, gjennem hvilken han om Natten see Maane og Stjerne.“

I digtet “Studenten” fra 1829 reflekterede Andersen over sine tanker i dette lille kammer, hvor han forberedte sig til studentereksamen.

Et brev fra England
I 1935 modtog Magasin et brev fra en englænder, der havde studeret H.C. Andersens biografi grundigt, og havde fundet ud af, at den danske digter kortvarigt havde boet på Vingårdstræde. Han skrev til Magasin for at få mere information. Magasin takkede for den nye viden, og kunne oplyse englænderen om, at H.C. Andersen ikke havde efterladt nogen genstande, og at kammeret nu fungerede som en systue.

I årene 1935-1955 kom nysgerrige gæster for at se kammeret H.C. Andersen havde boet i . Flere blev dog skuffede når de så at kammeret blev brugt som systue.
Trappen som H.C. Andersen brugte, når han skulle op til kvistkammeret, kan ses på Magasin du Nords Museum.

Kvistkammeret i søgelyset
De nye oplysninger om at H.C. Andersens kammer fandtes i Magasin, medførte en stor interesse fra offentligheden, og Magasin fik flere henvendelser fra folk, der ønskede at besøge det. Ofte blev de besøgende dog skuffede, når de trådte ind i kammeret, og opdagede den den manglende møblering og formidling om H.C. Andersens tid i værelset. På dette tidspunkt var det ikke usædvanligt at træde ind i rummet, og finde en syerske i fuld gang med at reparere en kittel, mens hun nød den samme udsigt, som digteren engang gjorde.

I 1951 foretog den danske restaureringsarkitekt Hans Henrik Engqvist opmålinger i H.C. Andersens kvistkammer.

Værelset gendannes
I forbindelse med 150-året for H.C. Andersens fødsel i 1955, besluttede Magasin at rummet skulle møbleres. De ville samtidig arrangere en mindre udstilling, som skulle åbne på digterens fødselsdag. Chefdekoratørerne lavede et omfattende arbejde med at rekonstruere rummet ud fra de tilgængelige oplysninger. For at fastslå den oprindelige farve på væggene, skrællede de flere lag maling af væggene inde i kammeret. Først fandt de en grå-beige tone, derefter en rødlig farve, og til sidst kunne de identificere den blå farve, som rummet havde haftt da H.C. Andersen boede der.

Ved at kombinere tidligere beskrivelser fra 1951 med beskrivelser fra digterens egne værker med en tur til H.C. Andersen Museet i Odense, lykkedes det chefdekoratørerne at genskabe og indrette kammeret som det så ud i H.C. Andersens tid.

I 1955 skrabede dekoratører malinglag af for at finde den farve kammeret havde haf da H.C. Andersen boede der.

I samme anledning valgte Magasin også at genskabe værelset fra det nu nedrevne Hotel du Nord, som H.C. Andersen havde boet på i årene 1838-1847. Hotellet havde ligget der, hvor Magasin ligger i dag. Værelset blev genskabt som man mente det så ud, dengang H.C. Andersen boede der. Det blev opsat på 3. sal i tæppeafdelingen. Genskabningen skete med hjælp fra digterens egne beskrivelser og tegninger.

Redaktøreren af Magasins personaleblad ses her interviewe en voksfigur af H.C. Andersen i det genskabte hotelværelse.

Efter fejringen af digterens 150-års fødselsdag blev kammeret på Vingårdstræde igen brugt af Magasin som systue.

Udstillinger om digteren
I 1981 blev kammeret endnu engang gjort tilgængeligt for offentligheden. Det skete da man i samarbejde med H.C. Andersen Museet i Odense opsatte udstillingen “H.C. Andersen i København”. I forbindelse med udstillingen, der varede to måneder, kunne publikum også besøge kvistkammeret. Udstillingen tiltrak over 20.000 besøgende, hvoraf 60% var turister.

20.000 gæster besøgte Magasins udstilling om H.C. Andersen i 1981.

I 1986 arrangerede Magasin på Kongens Nytorv endnu en sommerudstilling i samarbejde med H.C. Andersen Museet i Odense. I udstillingen “H.C. Andersen: Rejser i Danmark” kunne man igen besøge kvistkammeret.

I 1986 viser Magasin endnu en udstilling om H.C. Andersen. Denne gang handler det om digterens rejser i Danmark.

Da man i 2005 skulle fejre 200-året for H.C. Andersens fødsel, besluttede Magasin i samarbejde med H.C. Andersen Museet i Odense at rekonstruere rummet, som man mente, det så ud, da digteren boede der. Der blev opstillet tidstypiske møbler såsom skab, seng, bord osv. Siden 2004 har kvistkammeret stået sådan og kan fortsat besøges af interesserede.

Besøg kammeret
I dag kan man besøge kammeret ved at gå ind i Magasin. Tag rulletrappen eller elevatoren op til 3. sal. Imellem udgangen til elevatoren og udgangen til P-hus finder man gangen, der fører igennem et mødelokale og hen til H.C. Andersens kammer.

Bemærk: Kun adgang til kammeret fredag, lørdag og søndag.

Besøg kammeret virtuelt her.