Det er så yndigt..

Udstillingen blev vist på Magasin du Nord Museum 2.5.2019-26.1-2020

Brudekjoler Magasin du Nord

Brudekjoler fra Magasin du Nord

Siden åbningen i 1868 har Magasin du Nord været et attraktivt sted at gå hen for den vordende brud. Her kunne man vælge blandt et stort udvalg af smukke tekstiler, så bruden kunne få sin drømmekjole. Nogle brude har nøjedes med at købe stoffet i Magasin, mens andre også har overladt arbejdet med at sy kjolen til Magasins kyndige syersker.

I udstillingen “Det er så yndigt..” vises eksempler på brudekjoler købt i Magasin du Nord fra 1887 og frem til 2019. Kjolernes snit, materialer og farver er forskellige, men fælles for dem er, at bruden fandt sin kjole i Magasin du Nord.

Da bruden var i sort

I 1800-tallet blev de fleste danske brude gift i en enkel sort kjole, som de fik syet til lejligheden. Men der var ingen regler for hverken farve eller form. For de flestes vedkommende var farvevalget en praktisk foranstaltning, da kjolen skulle holde resten af livet som ens fine festkjole.

Brudekjolen fulgte kvinden igennem hele livet, og det var heller ikke ualmindeligt, at kvinder blev begravet i deres brudekjoler.

Brudekjole 1887 Magasin
Denne gulvlange silkekjole i tre dele er en brudekjole brugt til et bryllup i 1887. Kjolen er syet i Magasin du Nord i København, mens forretningen stadig lå i den gamle Hotel du Nord bygning på Kgs. Nytorv.

Fra slutningen af 1800-tallet bliver hvide og lyse brudekjoler moderne blandt borgerskabet, men først omkring 1920 bliver hvid den dominerende farve til brudekjolen. Mens form, længde og snit har ændret sig og tilpasset sig modens luner, har hvid efterhånden været den faste brudekjolefarve i 100 år.

regning
Regning fra 1925. Regningen giver et godt indblik i, hvad en ung kvinde i 1920’erne indkøbte forud for sit bryllup. Samtidig viser regningen også et stort udvalg af de varer Magasin du Nord solgte.


Modelsalonen

Modelsalonen på Kongens Nytorv skabte fra 1913 til 1976 skræddersyede kjoler og dragter til de modebevidste kvinder med inspiration fra de franske modehuse.

Fra 1920’erne og frem til 1960 blev Modelsalonen formet af Ejnar Engelbert, som havde et sikkert blik for modens luner og var eminent til at kræse om salonens kunder. To gange årligt drog et team fra modelsalonen til modeopvisninger i Paris hos Dior, Lanvin, Balmain og Givenchy.

Deltagelsen ved opvisningerne gav Modelsalonen ret til at erhverve et snit af en kjole fra hvert af de pågældende modehuse samt et mærke med modehusets navn. Modelsalonen kunne altså sy og sælge eksempelvis en Dior-brudekjole i originalsnit.

I 1976 valgte Magasin at lukke Modelsalonen, idet kvinderne nu købte færdigproduceret stangtøj.

brudekjole modelsalonen
Skitse af brudekjole tegnet af en direktrice fra Magasins modelsalon umiddelbart efter en opvisning i Paris.


Modeopvisninger

Magasin afholdte Skandinaviens første modeopvisning i 1913. Siden blev opvisningerne et fast indslag, hver gang stormagasinet præsenterede en ny kollektion. Modeopvisningerne blev sædvanligvis afsluttet med at vise én eller flere brudekjoler.

Modeopvisningerne blev omtalt i pressen, der bragte både billeder og detaljerede beskrivelser fra omvisningerne.

Teenagebruden

I 1950’erne begyndte teenagere at være en gruppe med egne penge og behov. Magasin åbnede en ungdomsafdeling, og i 1951 indførte Magasin såkaldte teenageopvisninger, hvor man to gange årligt viste den nyeste mode frem til teenagepiger og deres mødre.

Teenageopvisningerne var en stor succes og blev gentaget to gange årligt de næste 10 år. Udover almindeligt fest- og hverdagstøj viste man også konfirmationskjoler og brudekjoler til teenageopvisningerne.

invitation
Et udvalg af invitationer til Magasins teenageopvisninger kan ses i udstillingen.

I 1950-erne var gennemsnitsalderen for en førstegangsbrud 23,5 år. I 2018 var dette tal steget markant og gennemsnitsalderen for en førstegangsbrud i Danmark er i dag på 32,5 år.

Nye tider

I slutningen af 1950’erne og starten af 1960’erne var korte brudekjoler med en masse tyl og strutskørter populære, og både kjoler og slør var gerne i pastelfarver. I slutningen af 1960’erne blev de korte strutkjoler afløst af lange glatte brudekjoler. Mange brude var inspireret af kjolerne ved de tre danske prinsessebryllupper i 1964, 1967 og 1968.

erik mortensen brudekjole
Denne brudekjole er kreeret af den store danske modeskaber Erik Mortensen, og syet af en direktrice fra Magasins modelsalon til et bryllup i november 1992.


Fra knaphed til overflod

1970’erne var mulighedernes årti, hvor alt var tilladt. Dette sås også tydeligt i den store variation af brudekjoler, hvor der var alt fra lange hvide kjoler til lårkorte batikmønstrede.
I 1980’erne og 1990’erne var det de store prinsessekjoler, der blev moderne. Det var meget tydeligt, at kjolerne var brudekjoler, og at de kun skulle bruges den ene gang.
Stropløse brudekjoler vandt for alvor indpas i 00’erne, og i 10’erne var det de kropsnære og figursyede brudekjoler, der blev moderne.

Brudekjole med manual

I 1992 designede Erik Mortensen en brudekjole til en indkøbschef i Magasin. Kjolen blev syet af Frk. Simonsen, der havde været direktrice i Magasins modelsalon, og netop var gået på pension efter mange års ansættelse.
Brylluppet skulle stå den 14. november 1992. Inden da var Erik Mortensen rejst fra sit hjem i Paris og hjem til Danmark mindst 10 gange for at tilse arbejdet med kjolen.

Kjolens lukningen var så kompliceret, at Erik Mortensen udarbejdede en manual til gommen, som han kunne bruge når han efter en lang dag skulle hjælpe bruden ud af kjolen.
Brudekjolen er syet i silke med franske perlebesatte blonder. Til kjolen er en tilhørende kappe og lange hvide skindhandsker.

Udstillingen “Det er så yndigt..” blev vist fra den 2. maj 2019 til den 26. januar 2020.  

Se alle online udstillinger her.