Erindringsindsamling

Kære tidligere medarbejder hos Magasin du Nord

Din historie som tidligere medarbejder hos Magasin er vigtig!
På Magasin du Nord Museum indsamler vi skriftlige erindringer fra tidligere medarbejdere, om hvordan det har været at arbejde hos Magasin. Formålet er at erindringerne skal være en del af den fremtidige historiefortælling. De kan fortælle om arbejdslivet i et stormagasin og om Magasins udvikling som virksomhed.

Alle tidligere medarbejdere hos Magasin kan være med. Vi ønsker erindringer fra alle afdelinger og jobfunktioner og fra både medarbejdere og ledere. Derfor er netop din historie vigtig, da du har en unik erindring om Magasin.

Både små og store historier om Magasin er relevante. Du bestemmer selv hvor meget eller lidt du vil skrive. Erindringerne skal dog omhandle dine egne oplevelser knyttet til Magasin. Vi har udarbejdet en skrivevejledning og nogle arbejdsspørgsmål. Skrivevejledningens formål er at gøre det nemmere for dig at gå i gang med at skrive dine erindringer om at være medarbejder hos Magasin.

Du kan vælge at sende dine erindringer per mail til bst@magasinmuseum.dk. Alternativt kan du også gerne sende dem med posten eller aflevere dem på adressen Vingårdstræde 6, 1070 København K, att.: Magasin du Nord Museum. Du skal udfylde en samtykkeerklæring omkring databeskyttelse og ophavsret ved aflevering.

Nej, alle kan deltage, også selv om man kun har arbejdet i Magasin i en kortere periode.

Temaet for denne erindringsindsamling, er Magasin som arbejdsplads. Det er altså dit arbejdsliv og dine oplevelser knyttet til Magasin, som har interesse for denne indsamling.

Det er din historie og derfor bestemmer du også helt hvad du vil skrive om. Du bestemmer også selv hvor meget eller lidt du vil skrive. Det skal dog handle om dit arbejdsliv i Magasin.

Når du har sendt dine erindringer, læser vi dem igennem, og gemmer dem i museets arkiv.

Nej. Vi har desværre ikke ressourcer til at interviewe folk personligt. Men du er velkommen til at indtale dine erindringer, og sende som lydfil.

Ja, du må meget gerne skrive dine erindringer i hånden og sende dem ind til os efterfølgende.

Ja, du må meget gerne sende billeder med, men det er ikke et krav.

Under ”Skrivevejledning” finder du en række spørgsmål til inspiration, som kan hjælpe dig lidt på vej.

Ja, museet er også meget interesseret i genstande. Når vi får tilbudt genstande er vi interesseret i at få så mange oplysninger om genstanden som muligt. Vi vil gerne vide, hvem der har anvendt den, og hvor og hvornår den er blevet brugt. Det hænder, at vi får tilbudt genstande, vi må takke nej til, da vi indsamler efter bestemte formål og kriterier. Det er derfor en fordel, hvis du kontakter museet på forhånd, når du vil forære museet en genstand.

Ofte stillede spørgsmål

Her finder du en liste med de oftest stillede spørgsmål.

Har du andre spørgsmål eller kommentarer, så er du velkommen til at kontakte museumsinspektør Britta Smits
bst@magasinmuseum.dk .

Vi håber du har lyst til at være med!