På arbejde i Magasin

Udstillingen ‘På arbejde i Magasin’ vises på Magasin du Nord fra den 9. marts til den 29. oktober 2023.

På arbejde i Magasin

I gennem tiden har der været mange tusinde ansatte i Magasin. Der har været hundredevis af forskellige stillinger og samtidig har arbejdsforhold og vilkår ændret sig markant siden stormagasinet åbnede i 1868. Magasin-ånden har dog været tilstede alle årene, og har været medvirkende til at der er blevet fejret utallige 25, 40 og 50 års jubilæer i Magasin. Samtidig har det ikke været ualmindeligt med familier, der i flere generationer har arbejdet i Magasin.

Hånd om personalet

Magasins to grundlæggere, Theodor Wessel og Emil Vett, havde fra begyndelsen fokus på deres personale og ønskede, at Magasin skulle være en arbejdsplads, der tog hånd om og var god ved de ansatte. Der blev tidligt indført forskellige tiltag såsom personalerabatter og pensionskasse, og der blev afholdt festlige sammenkomster for de ansatte.

Siden blev der også indført sommerferielegater, vinterferielegater og opført sommerhuse som personalet gratis kunne feriere i. Derudover blev der afholdt medarbejderfester, ydet tilskud til personaleforeningerne, og tilbudt diverse kurser så medarbejderne kunne dygtiggøre sig.

Under Anden Verdenskrig inviterede stormagasinet den kendte kogebogsforfatter Kirsten Hüttemeier ind en gang om måneden. Her skulle hun demonstrere over for den kvindelige del af personalet, hvordan man bedst kunne lave god mad til familien i en tid præget af varemangel og rationeringsmærker.

Alt i alt har man været vidt omkring for at sikre sig, at Magasin var en god og attraktiv arbejdsplads.

Kvindearbejdsplads

Gennem årenes løb har Magasin beskæftiget mange mennesker – både mænd og kvinder. Da kvinderne begyndte på arbejdsmarkedet, var de fleste stillinger til kvinder lavtlønnede og i mange tilfælde fik en kvinde lavere løn for samme arbejde som sin mandlige kollega. Årsagen var at kvinder, modsat mænd, ikke blev set som økonomisk forsørger for andre.
Magasin blev hurtigt en arbejdsplads hvor en stor del af de ansatte var kvinder. Hovedparten af de kvindelige medarbejdere var ansat som syersker, ekspeditricer eller på Magasins tekstilfabrik.
Chefstillingerne i Magasin var de første mange år hovedsageligt besat af mænd, men det var også muligt for kvinder at komme op i hierarkiet. I jubilæumsbogen fra 1918 kan man se, at cheferne for hhv. broderiafdelingen og tesalonen var kvinder.

Beklædningsreglement

Allerede i slutningen af 1800-tallet nedskrev Magasin et påklædningsreglement til de ansatte i stormagasinet. Nogle stillinger krævede en uniform. Eleverne skulle bære kitler, portieren uniform og chaufføren lædergamacher. Uniformerne blev udlånt til personalet af Magasin. Den resterende del af personalet skulle bære deres eget tøj.
I næsten 100 år var den eneste korrekte forretningspåklædning et pænt diskret jakkesæt for mændene, og en pæn sort kjole for kvinderne. Sort blev anset som den mest elegante farve. Derudover var der størst sandsynlighed for, at nyt personale havde en sort kjole, så de ikke behøvede at anskaffe en som det første. Sidst men ikke mindst kunne pletter fjernes forholdsvis let på sort tøj. I de første år skulle kjolen gerne være højhalset, men senere blev det moderne med en hvid krave til.
I 1959 blev farven grå også tilladt, og et par år senere blev alt fra gråt, blåt, brunt og camelfarvet accepteret sammen med sort.

Slut med påklædningsreglementet

I 1973 ophævede Magasin det påklædningsreglement der i mere end 100 år havde været i stormagasinet. I takt med tiden var reglementet i flere omgange blevet lempet, og i 1973 så godt som ophørte det. De mandlige ansatte kunne nu skifte skjorte og slips ud med en rullekravesweater, og kvinderne kunne møde på arbejde i bukser frem for kjole. Nu hed det sig blot at man skulle bære passende forretningstøj, og et Magasin-skilt så kunderne nemt kunne se, hvem der var ansat.

Der var dog nogen stillinger i Magasin, der krævede at de ansatte bar uniform.

Portier

”Det er den sjoveste og bedste Plads i Verden. Jeg er på Hat med hele Byen — Turister som Indfødte — og jeg hygger mig gevaldigt — hvad enten det så sner eller lyner, eller det sjaskregner.”
– Portier Fokdal

Foran Magasins indgange stod i mange år en portier. Portieren var den første repræsentant for stormagasinet som kunderne mødte. Han hilste og gjorde honnør, svarede på spørgsmål, holdt dørene for kunderne, opbevarede deres pakker eller kiggede efter hund og barnevognen, mens kunden foretog sine indkøb. Ankom kunderne i bil stod han klar til at åbne bildøren. Portieren holdt også øje med, at der ikke blev taget uindpakkede varer med ud af forretningen. Det kunne jo være butikstyveri.
Ligesom budene var Magasins portiere, kendte i gadebilledet. Mange kunderne kendte dem ved navn, og der er også flere eksempler på kunder, der op til jul kom forbi og gav portieren en kuvert i hånden og ønskede en god jul.

Elevatorførere med skæg

I 1894 blev Danmarks første elektriske personelevator installeret i forretningen på Kongens Nytorv. I første omgang måtte elevatorerne i Magasin kun betjenes af mænd med skæg. Der var stramme regler for hvordan konduktørerne skulle gebærde sig i elevatorerne. Der var endda et særligt medarbejderreglement kun for dem. I de første årtier var gennemsnitsalderen for elevatorførerne i Magasin 75 år.

1000 daglige ture

”Første sal: Hatte, fodtøj, lædervarer, drenge- og pigeafdeling. Værsågod”
Som elevatorfører var det ikke ualmindeligt at man på en travl dag havde 1000 ture op og ned. Svarerende til en ca. 36 km lang lufttur i elevatoren.

Efter inspiration fra USA blev de ældre mandlige elevatorførere i 1920’erne udskiftet med unge kvinder. De blev iført en fiks uniform, der gennem tiden blev fornyet flere gange, så elevatorførerne altid fremstod ”søde og chicke”.
Det var muligt at have stillingen som elevatorfører enten som et halvdagsjob eller på fuldtid. Flere af de kvinder, der arbejdede halvtid supplerede deres modeljobs med jobbet som elevatorfører i Magasin, nogen studerede ved siden af, mens jobbet gav andre kvinder tid til at sørge for familien og stadig være en del af arbejdsmarkedet.

Personalehåndbøger

Den ældste personalehåndbog i museets arkiv er fra 1897. Den er ligesom de følgende udgaver i
lommeformat, da det var et krav, at de ansatte altid havde den på sig, når de var på arbejde. I
personalehåndbogen kunne medarbejdere finde informationer om alt fra salgsprocedurer til, hvordan man
skulle forholde sig ved sygdom. Fra at være et decideret personalereglement er de senere udgaver mere en
håndbog, hvor der ikke alene står om stormagasinets regler og de ansattes pligter, men i højere grad også
om personalegoderne og de ansattes muligheder og rettigheder.

Personaleforening

I 1945 blev Magasins personaleforening stiftet. Fundamentet var en allerede bestående boldklub og en Storebjerg-forening for alle, der havde holdt ferie på Magasins feriekoloni Storebjerg.
Kort efter stiftelsen af personaleforeningen var der 950 medlemmer, og i 1972 var medlemstallet over 1500 svarende til 65% af Magasins ansatte medlem af personaleforeningen.
Personaleforeningen har i årenes løb samlet medarbejderne til diverse aktiviteter og arrangementer. Fra starten i 1945 og mange år frem er der hvert år blevet arrangeret nytårsfester, udflugter, andespil, julefester for medlemmernes børn, teateraftener, og månedlige lodtrækninger om alt fra teaterbilletter til rødvin og ænder.

Elev i Magasin

Magasin har en lang tradition for at uddanne elever. Gennem tiden er mange af stormagasinets ansatte startet som elever. Før 1916 skulle alle eleverne bære blå kitler. På den måde kunne kunderne og kollegaer nemt identificere dem. Efter 1916 blev den blå farve skiftet ud med sort med hvid krave. Eleverne bar en særlig nål på tøjet. Kitler og nål fik de udleveret af Magasin. Først når eleverne var udlærte kunne de følge påklædningsreglementet for de øvrige ekspedienter og ekspeditricer.
Også i dag er det muligt at blive elev i Magasin. Hvert år starter et hold på 25 detailelever og 1-2 digitalelever.

Jobopslag M/K

Der har gennem tiden været et væld at forskellige jobfunktioner i Magasin, og i takt med de skiftende tider, så har de opslåede stillingsannoncer også ændret sig. Det gælder både i forhold til annoncens udformning og indhold, men også i typen af stillinger man har ønsket besat. I 1978 blev Danmarks første lov, der forbød kønsdiskrimination vedtaget. I loven blev det blandt andet bestemt, at der i stillingsannoncer ikke må søges eller foretrækkes personer af et bestemt køn. Indtil da havde det været helt sædvanligt, også i Magasin, at der i jobopslag blev angivet hvilket køn man så varetage den opslåede stilling.

I Magasins over 150 år lange historie er der meget der har ændret sig. Typen af stillinger, arbejdets art og indholdet i personalehåndbøgerne. En ting har dog ikke ændret sig, – dengang som nu taler de ansatte om en særlig Magasin-ånd, der er til stede i stormagasinet.

Udstillingen ‘På arbejde i Magasin’ vises på Magasin du Nord Museum fra den 9. marts til den 29. oktober 2023.

Se alle online udstillinger her.