Smagen af Magasin

Udstillingen ‘Smagen af Magasin’ kan ses på Magasin du Nord Museum 23.1.2025-26.10-2025.
Gå på virtuelt besøg i udstillingen her.

Fra de tidlige dage med klassiske te- og kageserveringer i thesalonen til den amerikanske soda fountain bar, som serverede farverige sodavand og milkshakes, har Magasin været et sted, hvor shopping, gastronomi og sociale oplevelser har mødtes. I udstillingen ‘Smagen af Magasin’ ser vi nærmere på, hvordan mad og drikke gennem tiden har været en betydningsfuld del af shopping-oplevelsen i Magasin.

Ny type serveringssted
I slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet blev der åbnet tesaloner rundt omkring i København. Det var en helt ny type serveringsted, som oftest lå tæt på byens handelstrøg. Her kunne handlende og promenerende kvinder søge hen, når de havde brug for en pause. Magasin ville også være med på moden, og da stormagasinet i 1914 endnu en gang udvidede, var et af de nye tiltag en tesalon med en tilstødende læsesal.

Lyst og moderne
Thesalonen lå på 2. sal bag et par smukke glasdøre. Rummet var pyntet med elegante søjler og dekorerede vægge. Møblerne var produceret på Magasins egen møbelfabrik, og i vinduerne hang hvide gardiner og i loftet hang elektriske lysekroner. Indretningen gav et lyst og roligt indtryk, og blev i pressen kaldt for ”hypermoderne” og ”stilfuldt”.
Ved små borde med hvide duge kunne gæsterne nyde en frokost bestående af små lette retter eller smørrebrød. Det var også muligt at købe en stor variation af kager og drikke.
Serveringen blev foretaget af unge piger i sorte kjoler med hvide forklæder.

Mest for kvinder
I Magasins tesalon kunne kvinder indtage en let frokost eller eftermiddagste, uden at være i følgeskab med en mand – noget der ellers ikke var social accepteret på datidens restauranter. Tesalonen var hurtigt blevet et samlingspunkt for hovedstadens damer, og det var tydeligt, at det først og fremmest var kvinderne, der var målgruppen. for eksempel modtog man ikke drikkepenge på tesalonen, som det ellers var kutyme på restauranter og udskænkningssteder. Etikette-eksperten Emma Gad beskrev i bogen ’Takt og tone’: “Da Damer ikke ynder Begrebet Drikkepenge, er der mange Thesaloner, hvor denne beskatning ikke bruges.”

Fra thesalon til frokostrestaurant
I 1933 ønskede Magasin ikke længere at drive tesalonen selv. Stormagasinet annoncerede derfor efter en restauratør, der var interesseret i at forpagte stedet. 1. januar 1934 startede restauratør Victor Petersen som stedets nye forpagter. Med den nye forpagter overgik stedet fra at være en tesalon til en egentlig frokostrestaurant. To år efter blev Victor Petersen efterfulgt af Jules Dons Nimb fra den berømte restauratør-familie.

Personalets frokoststuer
Det var ikke kun kunderne der havde brug for mad og drikke. I personalets spisestuer kunne de ansatte købe både varm og kold mad, eller de kunne vælge at spise deres medbragte madpakke. Personalereglementet fastslog, at de ansatte havde ret til gratis at få kogt deres æg i køkkenet.

Travlt fra morgen til aften
Spisestuerne var ofte fyldt. Allerede fra kl. 8.30 om morgenen strømmede personalet ind for at få en kop morgenkaffe og et par rundstykker, og det fortsatte hele dagen, fra før forretningen åbnede til efter lukketid.

I 1936 blev spisestuerne optimeret, så de kunne ekspedere op til 200-300 mennesker per spisehold. I løbet af tre timer og fire spisehold blev omkring 1.100 ansatte bespist på frokoststuerne.

Mænd og kvinder spiste hver for sig
I mange år var spisestuerne i Magasin opdelt: én for de kvindelige ansatte, én for de mandlige ansatte og en separat chefspisestue. Først omkring 1940 blev det muligt for kvinder og mænd at sidde sammen under frokostpausen, og i løbet af 1970’erne ophørte chefspisestuerne.

Den amerikansk soda fountain bar
Efter amerikansk forbillede åbnede Magasin i 1932 en soda fountain bar. Her kunne kunderne nyde kolde drikke og lækre isanretninger. Baren var topmoderne og indrettet i klassisk amerikansk stil med marmor, spejle og små caféborde. Ekspedienterne var klædt i hvide kitler. På menukortet kunne man finde alt fra ice-cream-sodas til chocolate fudge og malted milk.

Et populært mødested
På varme sommerdage havde ’ice-cream-eksperterne’ bag baren travlt. Her var der gerne op til 400 ekspeditioner.
Magasins amerikanske soda fountain bar blev hurtigt en populær attraktion, der tiltrak både lokale og besøgende. Der var de faste kunder, der næsten dagligt kom for at få en forfriskning, og så var der dem, der valgte at holde en pause fra shoppingen, nyde en is og betragte livet i stormagasinet. Mange børn blev også forkælet med en is, mens deres mødre ordnede indkøbene.

Med den amerikanske soda fountain bar havde Magasin skabt et populært mødested i byen, og samtidig tilføjet et ekstra lag til shoppingoplevelsen.

Selvbetjening
I 1952 åbnede Magasin sin første kolonialafdeling. Det var en selvbetjeningsafdeling, hvor kunderne kunne benytte sig af de opstillede kurve og vogne, og selv gå rundt og finde deres varer.

Selvbetjeningsfænomenet var kommet til Danmark fra USA, hvor man i årtier havde eksperimenteret med forretningsformen. Den første danske selvbetjeningsbutik åbnede i Esbjerg i 1949, og i 1953 var der 117 selvbetjeningsbutikker i Danmark.
Med den nye selvbetjeningsafdeling skulle kunder og ansatte vænne sig til tanken om, at man nu kunne købe koteletter og syltede bær i et stormagasin som Magasin. Den nye afdeling blev taget godt imod, og blev hurtig en succes. Magasin fik stor ros for overskueligheden i afdelingen, og afdelingslederen kunne stolt fortælle at der ofte var seks-syv indkøbsvogne i brug ad gangen.

Mad & Vin
I marts 1980 blev Magasins kolonialafdeling relanceret under navnet Mad & Vin. Afdelingen var opført i brunt, gult og beige, der skulle give et roligt og harmonisk udseende. Den nye afdeling var på 700 m2, ca. 200 m2 større end tidligere.
Afdelingens helt store attraktion var en 16 meter lang slagter- og charcuteriafdeling. I sin åbningstale kaldte Magasins direktør afdelingen for ”Et slaraffenland for folk, der kan lide at spise og drikke godt”.

Cafeteriet
Ved ombygningen i 1952 åbnede Magasin ligeledes et cafeteria på 1. sal. Her blev der blandt andet serveret sandwich, små kolde frokostretter, the, kaffe og kager. Cafeteriet blev en stor succes og der var rift om pladserne.

Efter nogen år flyttede cafeteriet op på 4. etage. I det nye cafeteria var der plads til 350 spisende gæster ad gangen, og der var ofte omkring 6000 gæster om dagen. Cafeteriet havde en buffet på 45 meter, og Magasin kunne dermed bryste sig af at have Europas længste buffet.

Høj standard
Det var ikke kun kunderne, der var vilde med at spise i Magasin. I 1975 modtog stormagasinet et diplom for høj kulinarisk standard fra Det Danske Gastronomiske Akademi, og i 1981 gav Politikens madanmelder Magasin 4 kokkehuer. Cafeteriet var blevet Danmarks næststørste restaurant, og havde omkring 1 mio. ekspeditioner årligt.

Internationalt køkken
I 1984 ændredes navnet til Restaurant Topfloor, for at fremstå mere eksklusiv, og i 1997 flyttede cafeteriet til 5. etage og blev omdøbt til Spisestedet. Menukortet blev i samme ombæring mere multinationalt, og foruden dansk bestod det primært af mad fra det asiatiske, franske og italienske køkken. På trods af de mange nye muligheder var det fortsat æggesandwichen, der var den mest efterspurgte ret på menuen.

Udstillingen ‘Smagen af Magasin’ kan ses på Magasin du Nord Museum 23.1.2025-26.10-2025.
Gå på virtuelt besøg i udstillingen her.