Thesalonen
”Bedaarende lækker og hyggelig ligger den dér paa 2den Sal, festlig med de lyse polerede birketræsmøbler, betrukne med lyseblaat Damask med sin Buffet bugnende af Kager, man kun faar her…”
I slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet blev der åbnet thesaloner rundt omkring i København. Det var en helt ny type serveringsted, som oftest lå tæt på byens handelstrøg. Her kunne handlende og promenerende kvinder søge hen, når de havde brug for en pause.
Magasin ville også være med på moden, og da stormagasinet i 1914 endnu engang udvidede, var nogle af de nye tiltag blandt andet en thesalon og en tilstødende læsesal.
Ny form for traktørsted
Da thesalonen åbnede den 15. december 1914 var thesaloner på allerhøjeste mode. Her kunne kvinder indtage en let frokost eller eftermiddagste, uden at være i følgeskab af en mand. Det var ellers ikke noget, der var social accepteret på datidens restauranter.
I 1918 udkom Emma Gads bog “Takt og Tone”, hvor hun også nævnte de nye thesaloner:
“…de såkaldte Thesaloner, en ret ny Form for Traktørsteder, som for en stor Del søges af Damer der har ondt ved paa deres Farten rundt i Magasiner og Udstillingssteder at undvære den obligate Kop The.”
Indretning
Indretningen i Magasins nye thesalon stod arkitekt Monberg bag. Thesalonen lå på anden sal bag et par smukke glasdøre. Rummet var pyntet med smukke søjler og ornamenterede vægge og møbler. Møblerne var gul-polerede birketræsmøbler med mat mørkeblåt betræk. Stolene var udsmykket med stormagasinets to grundæggeres initaler W og V. Alle møblerne var produceret på Magasins egen møbelfabrik. I vinduerne hang hvide gardiner og de elektriske lysekroner blev beskrevet som “guldregnlignende”.
Indretningen gav et lyst og roligt indtryk, og blev i pressen kaldt for hypermoderne og stilfuldt.
En let frokost
Ved små borde med hvide duge kunne gæsterne nyde en frokost bestående af små lette retter eller smørrebrød. Det var også muligt at købe en stor variation af kager og drikke.
Fra de tidligste bestillingssedler kan man se, at en kop te kostede 25 øre, mens et stykke smørrebrød med kalvesteg kostede 40 øre. På nær enkelte øl med en alkoholprocent på under 2,8%, kunne man hverken indtage tobak eller alkohol i thesalonen.
Serveringen blev foretaget af unge piger i sorte kjoler med hvide broderede forklæder og hvide kapper med lange bånd.
Ingen drikkepenge
Thesalonen blev et samlingspunkt for hovedstadens damer, og det var åbenbart, at det først og fremmest var kvinderne, der var målgruppen. Det var eksempelvis tydeligt at se, når det kom til drikkepenge. I thesalonen modtog man nemlig ikke drikkepenge, som det ellers var kutyme på restauranter og udskænkningssteder.
Emma Gad beskrev i “Takt og tone”: “Da Damer ikke ynder Begrebet Drikkepenge, er der mange Thesaloner, hvor denne beskatning ikke bruges. Dette gjaldt altså også i Magasin.
Mens damerne flokkedes til thesalonen, var det dog ikke alle der var lige glade for, at Magasins nye tiltag havde fokus på kvinderne. Den 31. juli 1914 skrev avisen Socialdemokraten om thesalonen: ”Men det er dog nærmest for Damerne. Hvorfor skal Herrerne være Stedbørn? Må vi bede om en Keglebane?”
Mannequin-opvisninger
Lige fra starten tiltænkte man at benytte thesalonen til at afholde mannequin-opvisninger. På det tidspunkt var mannequin-opvisninger helt nyt. Opvisningerne blev utrolig populære og byens damer sad tæt og drak te og chokolade, mens mannequinerne måtte sno sig rundt om bordene.
Fru. Jessen
Til at styre thesalonen havde Magasin ansat den kyndige fru Jessen. Fru Jessen havde tidligere været Kong Christian IXs køkkenchef, og hjalp stadig til hos kongehuset når de to danske kongedøtre Alexandra og Dagmar kom til Danmark og boede på Hvidøvre.
Fru Jessen var i 1918 én af to kvinder, blandt stormagasinets 54 afdelingschefer.
Fra thesalon til frokostrestaurant
I 1933 ønskede Magasin ikke længere at drive thesalonen selv. Stormagasinet annoncerede derfor efter en restauratør, der var interesseret i at forpagte stedet. 1.januar 1934 startede restauratør Victor Petersen som stedets nye forpagter. Med den nye forpagter overgik stedet fra at være en thesalon til en egentlig frokostrestaurant. To år efter blev Victor Petersen efterfulgt af Jules Dons Nimb fra den berømte restauratør-familie Nimb.